Handelsbetingelser

Senest opdateret: 2. september 2026 · Version 2026-09-02. Gælder for køb af CZ Pro-abonnementet i browserspillet Cycling Zone.

1. Hvem sælger

Cycling Zone drives af Dolmer Digital (CVR 46524861), enkeltmandsvirksomhed v/ Nicolai Dolmer Mikkelsen. Det er samme juridiske enhed som i privatlivspolitikken.

Kontakt: via Discord-serveren (samme kanal som privatlivspolitikken henviser til) eller en e-mail oplyst på Hjælp-siden.

2. Hvad du køber

CZ Pro er et frivilligt støtte-abonnement til browserspillet Cycling Zone. Pro giver adgang til ekstra dybde, komfort og kosmetiske funktioner, aldrig en konkurrencefordel. Gratis-spillet er og bliver fuldt spilbart og konkurrencedygtigt uden Pro.

3. Pris og betaling

  • Månedligt abonnement: 49 kr. pr. måned.
  • 6-måneders abonnement: 265 kr. pr. 6 måneder.
  • Priser opkræves i danske kroner når du spiller Cycling Zone på dansk, og i euro når du spiller på engelsk. Spillets sprog afgør valutaen.
  • Alle priser er den samlede pris du betaler, inkl. eventuel moms. Der lægges ikke gebyrer eller tillæg oveni.
  • Betaling sker via vores betalingsudbyder Alunta. Vi opbevarer aldrig dine kortoplysninger.

4. Automatisk fornyelse

Abonnementet fornyes automatisk ved udløbet af hver periode (måned hhv. 6 måneder) til den til enhver tid gældende pris, indtil du opsiger. Du får en kvittering pr. e-mail ved hver betaling. Prisændringer varsles mindst 30 dage før de træder i kraft; en prisændring giver dig altid ret til at opsige inden den nye pris gælder.

5. Opsigelse

Du kan opsige når som helst med virkning fra udløbet af den igangværende betalte periode. Der er ingen binding ud over perioden. Opsigelse sker via "Administrér abonnement" i dine kontoindstillinger, som åbner selvbetjeningsportalen hos vores betalingsudbyder. Du kan også altid kontakte os (jf. pkt. 1), så opsiger vi manuelt samme dag.

Allerede betalte perioder refunderes ikke ved opsigelse, men Pro-funktionerne virker perioden ud.

6. Fortrydelsesret

Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret ved køb på nettet. Bemærk: CZ Pro er digitalt indhold/en digital tjeneste der leveres straks. Ved købet samtykker du udtrykkeligt til, at leveringen påbegyndes med det samme, og du anerkender, at fortrydelsesretten dermed bortfalder for den påbegyndte periode.

7. Founder-status

De første 50 betalende abonnenter får permanent Founder-status (badge). Founder-badget bevares permanent, også hvis abonnementet senere ophører. Founder-status er kosmetisk.

8. Beta-forbehold

Cycling Zone er i åben beta. Funktioner, også Pro-funktioner, kan ændres, ombalanceres eller fjernes som led i spillets udvikling. Væsentlige forringelser af Pro's indhold giver dig ret til at opsige, jf. pkt. 5. Vi kan lukke spillet med mindst 30 dages varsel; forudbetalte perioder ud over lukkedatoen refunderes forholdsmæssigt.

9. Reklamation og tvister

Køb er omfattet af købelovens/forbrugerreglernes almindelige mangelsbeføjelser. Klager rettes først til os (jf. pkt. 1). Du kan desuden klage til Nævnenes Hus / Center for Klageløsning, og EU-Kommissionens onlinetvistplatform (ODR) kan benyttes.

10. Persondata

Behandling af persondata er beskrevet i privatlivspolitikken.